Er du en ung eller en pårørende til en ung med depression?
På Dueslaget tilbyder vi støtte og behandling af børn og unge som lider af depression og personlighedsforstyrrelser. Vi ligger i Hvalsø lige ved Roskilde, og vi modtager unge fra hele landet.
Hvad er en depression?
En depression viser sig ved, at man er nedtrykt gennem længere tid uden nogen tilsyneladende årsag. Nedtryktheden kan variere fra en almen tilstand af tristhed til melankoli og dyb fortvivlelse. Det betyder, at evnen til at føle glæde, lyst eller interesse for livet er nedsat eller helt forsvundet. De unge med depression er mere træt end, det for alderen er almindeligt at være. De har en fornemmelse af, at livet er uoverkommeligt eller tungt, og mangler overskud til at klare hverdagens aktiviteter. Skolen og almindelige hverdagssituationer, kan være uoverstigeligt opgaver at klare.
Depressioner er især kendetegnet ved at stemningslejet påvirkes, og de triste tanker overskygger alt andet - også fysikken påvirkes negativt. Hovedpine og nattesøvnløshed, øget eller manglede appetit, kan være nogle af de første tegn og symptomer på depression.
En ung med svær til middelsvær depression er præget af selvbebrejdelser og skyldfølelser. Nogle får psykotiske symptomer i form af hallucinationer og vrangforestillinger eller kan føle sig forfulgt. Angst ledsager ofte en person med depression. Flere unge med depression selvmedicinere sig, typisk med alkohol eller hash.