Der kan være tale om direkte selvskade såsom at skære, slå eller brænde sig selv, hvor skaden indtræffer umiddelbart efter den selvskadende handling.
Den mest udbredte direkte selvskade er cutting, hvor man skærer i sig selv. For den unge giver det en øjeblikkelig lettelse af indre uforløste følelser. Denne forløsning udvikler en selvskadende adfærd, da det bliver til et uhensigts-mæssigt mønster for hvordan den unge klarer eller løser sine vanskeligheder.
Der kan også være tale om indirekte selvskade såsom alkohol- og stofmisbrug samt spiseforstyrrelser, herunder anoreksi og bulimi, hvor skaden sker på længere sigt, og hvor der er gentagne selvskadende handlinger.
Der kan være forskellige grunde til at skade sig selv, men det kan for eksempel være, at den fysiske skade lindrer den indre uro. Selvskadelig adfærd ses ofte i forbindelse med en borderline, hvor den sindslidende nærmest oplever en oversvømmelse af følelser.