Har du eller en ung pårørende en tilknytningsforstyrrelse?
På Dueslaget tilbyder vi hjælp, støtte og behandling til børn og unge voksne i alderen mellem 12 og 17 år (efterværn18-22) år, som har en tilknytningsforstyrrelse. Vores opholdssted ligger i Hvalsø nær ved Roskilde. Vi modtager unge fra hele landet.
Støtte og behandling af unge med eller uden diagnose
Vi modtager børn og unge, som har en tilknytningsforstyrrelse, men det kan også være unge, som endnu ikke har en diagnose. Ofte vil unge med psykiske problemstillinger samtidig have depressive symptomer, angst og selvskadende adfærd samt perioder med psykotiske symptomer.
Hvad er tilknytningsforstyrrelse?
En tilknytningsforstyrrelse opstår, når barnets behov for beskyttelse og nærhed ikke imødekommes. Svigtede børn vil have adfærdsstrategier, som bringer dem i risiko for problematisk adfærd og/eller psykisk sammenbrud.
Undersøgelser viser, at kvaliteten af barnets tidlige tilknytning til sine primære omsorgspersoner, som normalt er mor og far, er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for barnets udvikling. Dertil kommer, at denne tilknytning udgør fundamentet for den videre udvikling af personligheden.